Thursday, April 27, 2006

En høflighed, iver og målrettethed, som er os uvandt

Jeg stødte gennem mit skolearbejde i 2002 på de 3 elever her, en pige, hendes bror og en anden ung mand. De er alle kommet til Danmark som flygtninge fra Irak.

Pigen var den yngste, - dengang 16 år. Hendes første spørgsmål til mig var spørgsmål om min familie og mine børn. Meget høflige spørgsmål, som for at vise, - at man viser interesse og er høflig. Som oftest rent uvandt som indgangsbøn, når man støder på en dansk teenager - tænkte jeg.

Hende og broderen havde på det tidspunkt været i Danmark et par år.

På billedet er de i fuld sving i køkkenet under en lejrtur. Særligt de to drenge havde besluttet sig for, at nu skulle der ske noget - og nu ville de vise de danske elever, at de kunne lave pizzaer - og det kunne de og med en eventyrlig effektivitet.

Hun var utålmodig uddannelsesmæssigt - der skulle ske noget, og da hun i sommerferien 2003 kunne se frem til nogle ugers lediggang skaffede hun sig på eget initiativ en praktikplads på apoteket i Nykøbing Mors.

Hun har senere været på VUC for at forbedre sit grundlag yderligere, og her til morgen kunne jeg glæde mig over at hilse på hende, da hun var på vej ind på Skive Gymnasium og HF.

Hun er nu startet på 1. HF, og jeg kan ud fra gymnasiets hjemmeside se, at deres dansklærer i går onsdag gav dem et oplæg om, hvordan barokken udvikler sig ud fra renæssancen.

0 Comments:

Post a Comment

Links to this post:

Create a Link

<< Home