Thursday, April 27, 2006

Stod i Berlin, - kendte ikke til øst og vest

Mit første besøg i Berlin var i juli 1980. Jeg ankom til byen fra den østlige side.

Jeg husker, at vi besøgte den store mindepark for de faldne sovjetiske soldater under kampene om Berlin i 1945. Det siges, at der lå ca. 100.000 begravet. De mange døde skyldes sikkert lige dele tysk stædighed mod at give op og sovjetisk iver om at opnå en propagandasejr ved at indtage Berlin.

På et tidspunkt står jeg oppe i TV-tårnet i Østberlin sammen med en 14 årig datter af en Københavnsk fagforeningsmand, der dengang var kendt for markante røde positioner.

Pludseligt går det op for mig, at hun ikke vidste, at Berlin var en delt by - at der dengang var et Nato og en Warszawapagt, der stor fjentligt overfor hinanden. Og at der gik en mur gennem byen. Oplevelsen bekræftede hvor forskelligt familier fungerer.

Hos nogen overleveres interesser for kultur, politik, idræt og meget andet fra forældre til børn. Hos andre kommer forældrenes eget liv så meget foran, at kæden falder af.

Så der stod jeg - og skulle fortælle en 14 årig dansk pige, der stod i TV-tårnet i Berlin i 1980, at Berlin og Tyskland var delt i to. (Billedet er taget ved et langt senere besøg i byen i november 2003)

0 Comments:

Post a Comment

Links to this post:

Create a Link

<< Home