Nostalgisk spiseoplevelse i Slovenien

Vi er i oktober 2006. I en ubetydelig lille landsby Skarucna, gemt blandt snørklede biveje 15 kilometer fra centrum af Sloveniens hovedstad Ljubljana, kan man opleve noget af det besynderligste. Fra nabogårdene kan man høre svinene, der skriger på mad – og samtidigt kan man selv sætte sig til rette i en udsøgt restaurant - Gostilna Skarucna. Udefra set blot en anden gård, men indeni en virkelig nostalgisk ”slow-food” oplevelse.

Først en barstue, dernæst nærmest to store "dagligstuer" hver domineret af en stor indbygget keramisk opvarmningsovn der i stilart rækker langt tilbage i tiden. Med omkring 1½ * 1½ * 1½ meter i omfang fyldte ovnen godt op i et hjørne i hver stue. Nærmest en massiv indbygget kakkelovn, hvis man skal sammenligne med noget mere nutidigt og kendt.

Overalt osede vægge og hylder af nostalgi. På et gammelt gulnet opslag blev der udlovet en dusør på 100.000 Riechsmark fra tysk side til den der kunne finde den efterlystes terrorist ”Tito”, og ud af højttaleren lød på et tidspunkt en lidt ældre popsang med omkvædet ”jugoslaviu, jugoslaviu …”.

Hvordan lytte til det i det nuværende Slovenien spurgte jeg en af mine slovenske venner, der aldersmæssigt var omtrent midt i livet. Jo, sangen var jo en af dem, som de lyttede til som teenagere hele vejen fra Slovenien og ned til Makedonien, dengang de var teenagere. I øvrigt kom musikken fra gamle lp-plader, der snurrede rundt på en pladespiller i baren.

Det sætter flere tanker i gang, - uanset alt andet kan man ikke tage fra mennesker, at den tid, som de selv har været unge i tit står som noget særligt, - og den lyd der hørte til den tid bringer minder frem. Og derudover så var det ulykkelige, der skete med det tidligere Jugoslavien, ikke en historisk nødvendighed – men snarere blot en af de ulykker, som historien kan bringe med sig, når det skulle gå helt galt.

Slovenien var helt sikkert den heldigste af de tidligere jugoslaviske delrepublikker. Deres økonomi er den bedste, befolkningen er ret homogen - og for dem blev striden kort. De slap væk uden de samme grusomheder, som kroater, serbere, bosniakker og kosovoalbanere har påført hinanden.

Maden var alt hvad et slovensk køkken kunne byde på. Der blev båret ind, ret efter ret i det uendelige. Den enkelte ret blev ikke serveret i overflod, - vi skulle jo holde til meget – overfloden bestod i talløsheden i antallet af retter. Der var gris, der var vildt, der var fisk, der var fjerkræ – der var forretter, salater, hovedretter og supper. Det blev serveret sammen med hjemmelavet æblejuice, vand, hvidvin, rødvin og spiritus.

Adresse:
Gostilna Skarucna
1217 Vodice
Skarucna 20