Saturday, July 29, 2006

Om krig og hverdag under 1. verdenskrig

Hvordan føltes det mon som en ung mand eller måske allerede familiefar at blive genindkaldt til hæren. Sidde i toget til Viborg. Møde på kasernen og blive udstyret med uniform og våben, for derefter at blive sendt på march på de jyske landeveje. Det var virkeligheden for mange tilbage i 1914, - også her fra Skive.

Fra 1979 til 1983 boede jeg til leje hos tidligere banearbejder Christian Ørtoft, en ældre herre der endte med at blive over 100 år. Han fortalte engang, at han var en af de 50.000 værnepligtige, der blev genindkaldt ved krigsudbruddet uden at ane, om det betød, at han skulle i krig eller ikke. Krig blev det ikke til, men livet blev på mange måder præget af krigen.

Et af de første problemer var de mange familier, hvis forsørger var indkaldt til sikringsstyrken. I perioden fra august 1914 til april 1915 måtte Skive Byråd bevilge 9.000 kr. til de "efterladte".

    Den militære Indkvartering i Skive

    Byfogedkontoret beder os meddele følgende:

    Indkvarteringen af 10. Bataljon her i denne uge er beordret uden Bespisning. Bataillionen ønsker imidlertid meget, at Kvartervær­terne frivilligt vil overtage den fulde Forplejning af de indkvar­terede, hvorfor der da vil blive ydet et Vederlag af 1 Kr. pr. Dag. Indkvarteringsordren (og de udstedte Kvarterbilletter) lyder paa 27 - 28. Januar; dette vil sige, at Bataillionen kommer den 27. - hvornaar paa Dagen vides endnu ikke - og rejser den 29. om Morgenen.

    Skive Socialdemokrat den 21. januar 1917
I lighed med andre byer nedsattes der som supplement til den offentlige indsats en damekomite, der skulle hjælpe de trængende soldater ved at indsamle undertøj, sokker, fodtøj etc. eller pengebidrag til anskaffelse af samme ting. Komiteen i Skive havde fru herredsfoged Ramsgaard som formand og indsamlede i august 1914 220 skjorter og 110 par sokkeskafter, som de sendte ned til soldaterne på kasernen i Viborg.

Den 20. oktober 1914 fik Skive for første gang besøg af sikringsstyrken, da 10. bataljon skulle indkvarteres med 1060 menige, 55 officerer og 16 heste. På rådhuset blev der indrettet vagtlokale og skrivestue, ”Salonen” i anlægget blev indrettet som gymnastiksal, og damekomiteen oprettede en samlingsstue, hvor soldaterne kunne mødes i fritiden.

Byens handlende var glade for indkvarteringen, for den tilførte byens handelsliv en øget omsætning på mellem 40.000 og 50.000 kr. om måneden, mens grundejerne var meget utilfredse. Soldaterne blev nemlig indkvarteret efter en lov fra 1816, der pålagde grundejerne at huse soldaterne mod en mindre godtgørelse. I Skive betød det, at grun­dejerne skulle indkvartere en soldat for hver 8.500 kr., som deres ejendom var forsikret for. Indkvarteringen indbefattede også pligt til at sikre de indkvarterede mad for en beskeden betaling på Tiden omkring 1. verdenskrig 5 øre pr. dag pr. soldat.

Grundejerforeningen klagede flere gange til byrådet og til bataljonens ledelse. Det hed sig bl.a. : "Soldaterne komme saa uregelmæssigt Hjem til Middagsmaden. Husmødrene bliver overanstrengte ved denne Form for Bespisning". De mente også, at det var uretfærdigt, at der blandt lejerne var velstillede borgere, som helt slap for byrden ved indkvarteringen.

Så selvom det gavnede handlen, fulgte byrådet grundejerforeningens opfordring til at søge at undgå flere indkvar­teringer. Det lykkedes, da byen kun fik besøg af soldater på gennemmarch i resten af krigsårene, efter at den 10. bataljon havde forladt byen efter 7 måneders fast indkvartering i maj 1915.

(Ovenstående er med små ændringer en lille del af Skive Kommunes historie bind 2 (1880 - 1940) udgivet af Skive Museums Forlag 2002, hvor jeg bidrog med siderne 335 - 348: "Tiden under og omkring 1. verdenskrig")

0 Comments:

Post a Comment

Links to this post:

Create a Link

<< Home