Wednesday, May 03, 2006

Ægpakkerske, husmoder og fagforeningsformand

Jeg fik i 1988 lov til at forfatte et 50 års skrift for Kvindeligt Arbejderforbund her i Skive. Det gav mig sammen med et lignende opgave for SID to år før et værdifuld indbrik i købstandens arbejderhistorie.

Selv var jeg jo fra landet, - fra småkårsforhold, men trods det var det en ny verden. Bondeliv og arbejderliv var forskelligt.

Her et uddrag fra skriftet, hvor en af byens førende socialdemokratiske ”arbejderkvinder” Katrine Ustrup fortæller:

Min mand skulle til havnen, der arbejdede han som regel. Vi tog selv afsted. Børnene skulle i skole, men pigen var konfirmeret i 1938, så hun havde en formiddagsplads og gik med aviser om eftermiddagen. Hun var avispige på Folkebladet i mange år. Når hun kom hjem over middag fra hendes formiddagsplads, så ordnede hun forskellige ting.

Vi mødte kl. 7.00 om morgenen på Frumentaria, og så havde vi 10 minutters kaffepause om formiddagen. Middagen gik fra klokken 11.40 til klokken 13.00. Vi skulle altid hjem og have middagsmad til middag. Børnene kom også hjem fra skole. Det gik såmænd meget godt med at nå den varme mad til middag, for det var altid tilrettelagt, sådan at jeg havde kartoflerne skrællet. Kom der en hjem før mig eller var min mand arbejdsløs, tændte de under kartoflerne og ordnede det. Vi fik altid to retter mad. Til efterret fik vi grød eller sådan noget. Vi kunne ikke nå at vaske op, det gjorde jeg sjældent, jeg ville hellere køre derned igen og hvile mig, indtil vi skulle begynde igen klokken 13.00. Om eftermiddagen fik vi foræret en 7 minutters kaffepause, og så skulle vi hjem klokken 17.00, hvis der ikke var overarbejde.

Arbejdet var meget sæsonbetonet. Der var mest arbejde om sommeren, der var der flest æg. I den periode havde vi meget overarbejde. Vi kunne godt være der til både 21.00 og 22.00 om aftenen sommetider. Det var altid værst onsdag, torsdag og fredag. Da kom de friske æg ind fra landet. Der var ingen, der nægtede at tage overarbejde. Det tog vi, som det kom. Om vinteren var vi som regel arbejdsløse i nogle perioder.

Vi løb alle til noget

Indkøbene foretog jeg som regel på hjemturen, og når jeg kom hjem, tog vi gerne kold mad med det samme. Jeg var medlem af socialdemokratisk kvindeudvalg. Vi havde også begyndt med at spille håndbold indenfor udvalget. Så var vi til det om aftenerne. Men det var nu ingen problem, for når man havde fået vasket op, så havde vi gerne noget at løbe efter allesammen. Min mand var i bestyrelsen for både arbejdsmændene og socialdemokratiet, så han skulle også til møder. Og jeg havde også mit at gå efter, fagforeningsmøder og alt det der. Drengen skulle til fodbold, og pigen til håndbold eller gymnastik.

Tøjvask og rengøring

Der var ikke andet en lørdag aften og søndag til tøjvask og rengøring. Tøjet skulle vaskes på vaskebræt dengang. Jeg kom tit på arbejde en mandag morgen, hvor det havde kostet knofedt. Om sommeren kunne det sagtens gå, men om vinteren var det ikke så rart. Senere lejede vi en vaskemaskine, så gik det bedre. Mand arbejde på havnen, så hans tøj var meget snavset. Der skulle vaskes et par gange om måneden. Jeg begyndte gerne at koge lørdag aften, så var det klar til at gå igang med på brættet, og senere blev det kogt igen. Rengøringen blev klaret samtidigt. Det var som regel mig alene, der måtte klare det. De unge skulle til sport og alt muligt. De havde så travlt altid. Min mand havde havearbejdet. Vi havde to haver dengang, så der havde han faktisk også nok at lave, med høns og det hele.

Arbejdersamariter

Jeg var også arbejdersamariter, det blev vistnok også stiftet i 1938. Jeg var ikke i bestyrelsen i begyndelsen, min mand var kasserer, og det var som regel mig, der lavede det arbejde. Han havde så meget andet. Vi gik til øvelser, vi var på strandrensning og alt muligt. Jeg havde tit vagt ude på travbanen om søndagen. Der var vi altid en 2 - 3 stykker ude. Vi var også til sportsstævner.
Senere begyndte vi at dele mælk ud til de københavnerbørn, der kom til provinsen om sommeren. Mange af dem, der kom hertil med tog, skulle jo fortsætte herfra og til Thisted, Nykøbing M., Struer, Holstebro, Lemvig og derop efter. Og de stod der med krusene ud af vinduet, de vidste at de skulle have mælk her, efter at vi først havde fået begyndt. Vi døjede så frygteligt med at få noget at give dem. Vi havde jo ikke råd til det, samariterne var jo fattige dengang, men mejerierne skænkede os som regel mælken.

Ferie på cykel

Vi havde ferie efter hvor mange feriemærker, eller feriepenge vi havde. Vi tog på cykeltur, min mand og mig og den bitte dreng. Jens var også med engang. Vi var på cykeltur hele Mors rundt, vi sov i telt. Og en gang var vi ovre på Himmerland og kørte rundt derovre og havde telt med. Flere gange lå vi i telt ude ved Resen strand.

Engang var vi oppe ved Struer, der boede vi også i telt nogle nætter. Vi var sådan 2 - 3 familier, der kørte rundt.

Til København kom jeg kun, når det var fra fagforeningen til kongresser og møder. Udlandet har jeg slet ikke tænkt på. Det brugte man ikke dengang. Vi tog cyklen og kørte ud, og så tog vi teltet med, det var vores måde.

0 Comments:

Post a Comment

Links to this post:

Create a Link

<< Home