Besøg i KZ lejr - fordrer ydmyghed

Som barn i 60'erne blev jeg opfødt med skolefortællinger om de tabre danske frihedskæmpere under besættelsen. Det var f.eks. fortællingen om en gruppe gymnasieelever i Ålborg: Drengene fra Sankt Petri, som Søren Kragh-Jacobsen langt senere i 1991 forevigede i en film.

Det var også historien om de danske jøder, der blev hjulpet til Sverige, - og slet ikke en fortælling om, at der stort set var lige så mange danskere, der kæmpede for tyskerne på østfronten, som der var danskere, der hjalp os med at redde æren ved at være modstandsfolk.

Men om danskerne var heltmodige eller nej er i den store sammenhæng ikke længere vigtigt. Det er langt vigtigere at tænke over, hvad læren af det hele egentligt går ud på. Første gang jeg så en KZ-lejr var Sacksenhausen den 7. august 1980 sidste gang var for godt en uge siden her i april 2006.

Jeg havde i 1979 læst 3 erindringsbøger af den tidligere folkeketingsmand Martin Nielsen, der blev sendt til Stutthof under krigen. På http://befrielsen1945.emu.dk. kan man læse et 6 siders uddrag fra en af bøgerne. Bøgerne selv fås antikvarisk. Senere har jeg læst adskillige andre erindringsbøger af både politisk og religiøst funderede modstandere af nazismen, og alment forfulgte, som f.eks. jøderne.

Sachsenhausen var virkeligt uhyggeligt. Det øverste billede er derfra.

De øvrige KZ-besøg har været når jeg sammen med danske skoleelever har set Therezinstadt på ture til Prag i Tjekkiet. Her på et billede for nogle år siden, og nederst et billede fra den 18. april i år.

Vi har i lærergruppen oftest opdelt eleverne i mindre hold, for at kunne skaffe den bedste mulighed for at eleverne hæfter sig ved alvoren ved besøget.

Men hvori består så det væsentlige, - det er min påstand, at det handler om, at man funderer over, hvor langt undertrykkelsen af den anderledes tænkende, samt race- eller religionsbetinget had kan bringe os ud som mennesker, hvis vi ikke siger fra i tide.

Her er det meget vigtigt, at vi ikke personificerer nazismen snævert med udryddelse af jøder. Det handlede også om politiske modstandere, om evnesvage, om homoseksuelle, om Jehovas Vidner, om sigøjnere (romaer) - og m.h.t. russere og flere andre slaviske folkeslag gik det også hårdt for sig.

Det skal perspektiveres, hvis vi vil vise historien den fornødne ydmyghed - og faktisk er villige til at lære deraf.