Læren af 1864 - hovmod eller ydmyghed

Billedet er fra Historiecenter Dybbøl Banke under en skoletur til Sønderjylland i 1993 med en klasse fra Nykøbing Mors. Morsø Kommune stod dengang som ejer af en tidligere landsbyskole i Bjolderup nær den dansk-tysk grænse. Man aner heri en nostalgi for tidligere tiders nationalromantik.

På lejrskolen hang ånden fra 1864 og genforeningen i 1920 i gardinerne så at sige, og besøgte man kirkegården kunne man se en grusom grund hertil, når man så på mindestenen over lokale unge sønderjyder, der var blev dræbt i 1. verdenskrigs skyttegrave som soldater for tyskerne.

Men hvad er læren fra 1864?

Er det historien om en tapre landsoldat, som jeg selv blev forblændet af, da jeg som barn læste Niels K. Kristensens bog fra 1911 "Rasmus fra Rodskov". Bogen er en romantiseret fortælling fra krigsaarene 1848-50.

Nej, læreren er snarere, at det unge og umodne danske demokrati i tiden fra 1849 til 1864 ikke forstod sig på mindretalsspørgsmålet. Folkestyret var domineret af nationalliberale, der stortrivedes med at ydmyge tyskerne i Slesvig-Holsten, og derved lod de reelt danskheden i stikken. Resultatet var, at Danmark blev prøveklud for den Preussiske ekspansion, der får år efter førte til Frankrigs nederlag til tyskerne.

Fotoet her tog jeg på en tur til Berlin i efteråret 2004. Relieffet er en del af den tyske Siegessäule, der blev rejst til minde over preussernes sejre i 3 krige først mod Danmark, dernæst Østrig og Frankrig.

Ser vi på efterspillet har forståelsen af begivenhederne før og efter 1864 flere gange været genstand for politisk strid. Der var spørgsmålet om Københavns befæstning, der reelt endte med at splitte partiet Venstre - hvorved det antimilitaristiske Radikale Venstre opstod.

Der var situationen efter begge de to verdenskrige, hvor der var nationalchauvinister, der havde drømme om at flytte Danmark længere sydpå end godt var. Heldigvis modstod flertallet fristelsen.

Jeg kan personligt ikke lade være med at drage paraleller mellem den dumstolte nationalisme op til 1864 og den måde dele af den danske debat har formet sig i f.m. sagen om muhammedtegningerne. På samme måde, som vi dengang forregnede os, da vi troede at vores egen lykke bestod i at undertrykke den tyske nationalisme - forregner vi os også i dag, hvis vi tror, at der ligger noget positivt mål i ikke at optræde indsigtsfuldt overfor det fremmede.

Dengang fremkaldte de den nationalisme, som de påstod at bekæmpe. Hvad fremkalder mon de stolte korsriddere, der påstår, at de bekæmper muslimsk fundamentalisme? De er selv medvirkende årsag til deres egen modsætning.

Litteratur, der kan bringe læseren mentalt nærmere 1864:

Noget fremmed - roman af Lars Kjædegaard

Dragon Niels Kjeldsen og hans kammerater 28. februar 1864 af Søren Meltofte

Nationalisme, krig og demokrati - Danmarkshistorien 1814-1864