Tuesday, March 14, 2006

Barnetroen var stadig gældende i 1970

Ved min konfirmationsdag troede eller nærmere frygtede jeg – jeg var sikker på, at der var en Gud, og var bange for ikke at leve op til hans forlangende.

Billedet fra min deltagelse i KFUM-spejdernes korpslejr i 1970, med den makabre dekoration på den udendørs kirkesal og indramningen med Dannebro, udgør et perfekt billede af denne barnetro. Det var kort før jeg fyldte de 15 år.

Man skulle i dag tro, at det for nogen var selve målet ved at være dansk, at vi alle kunne falde artigt tilbage i dette billede.

I løbet af et par år derefter eroderede den religiøse frygt. Men det gjorde ikke nødvendigvis den etiske fordring lettere.

Jeg mener grundlæggende ikke, at vi har andre guder, end de guder vi har i vores egen bevidsthed.

De kan til gengæld være ret virkelige, netop når mennesker tror på dem.

Religion hører som fænomen sammen med de egenskaber, der historisk har gjort det muligt at forme menneskeligt fællesskab. Fælles tro smeder samfund og kulturer sammen i større fællesskaber end den nære familie.

Religion har historisk været medvirkende til meget både smukt og grimt – og har fortsat mulighed for at fungere på samme vis – både smukt og grimt.

Møder vi den, skal vi vide at værdsætte, når de religiøse tanker viser sig fra de positive sider, og ikke selv bidrage til at fremme det modsatte ved at udvise brovtende intolerance.

Selv er jeg meget taknemmelig for at leve i en tid, hvor oplysningstidens gennembrud er blevet nær ved fuldendt – så tanken er sluppet fri fra de snævre religiøse bånd.

Det er bl.a. kendetegnet ved videnskabens ret til at fungere uafhængigt af troen og samfundets ret til at lade love og regler fastlægge uafhængigt af fundamentalistiske trosfordomme.

Jeg mener til gengæld også, at vi skal være dybt taknemmelige for vores eksistens – og se det som et privilegium. Vi skal også være ydmyge overfor, at vores sprog og bevidsthed godt nok er bundet til os hver især som individer, men forudsætningerne i sproget og meget af vores viden er overleveret, og i den forstand lever vores forfædre stadig videre igennem os.

Her var der måske en ide til at forstå sprogets centrale betydning:
Sproget - Hverdagens mirakel - fås hos Saxo.dk

0 Comments:

Post a Comment

Links to this post:

Create a Link

<< Home