Mit barndomshjem - hans husmandssted

Min far, Johannes Jensen, stammer fra Rødding. Han blev født i 1923, og er nummer 3 ud af en søskendeflok på 5. Efter konfirmationen afsluttedes skolegangen og han arbejde i de næste 17 år som karl og senere fodermester på forskellige gårde i Vestsalling og Midtjylland.

Han mødte min mor, Emmy Dyrholm Andersen, da han i 1952 havde plads på en gård i Rønbjerg.

De blev gift i 1953, hvor de havde fået en ekstra fridag i f.m. skiftedagen den 1. november - og derfor blev gift den 2. november. De fik en søn (mig) knapt to år efter, mens de havde plads på en gård i Ejsing. I 1956 købte de et husmandssted i Bostrup ved Jebjerg. Den var i første omgang på 8 tdr. land, senere blev det til 14, dernæst 17 og til sidst var der 20 tdr. land.

Undervejs forvandlede hesten sig til en traktor og leen blev afløst først af en selvbinder og senere af mejetærskerhjælp fra maskinstationen. Husmandsstedet gav aldrig nok fra sig til, at det alene kunne sikre familiens økonomi, derfor arbejdede han også som husbondafløser og hos det lokale foderstoffirma.

I 1958 fik de min ældste søster, Kirsten, der nu er leder hjemmeplejen i Bjerringbro, og i 1962 kom Hanne til, hun bor nu ude i Nr. Søby.

I 1973 måtte min far i en alder på knap 50 gå på pension, da helbredet ikke kunne klare det hårde slid længere.

Det var mentalt hårdt de første år, men han fandt sig efterhånden tilrette i rollen som pensionist. Han overtog bl. a. meget af husarbejdet med madlavning og rengøring.

Da jeg var dreng, var min far medlem af Det radikale venstre som enhver anden god husmand dengang. Det var liberalisme, men med småkårsøjne - og det med en tro på at mennesker skulle behandles retfærdigt, men også en drøm om, at blot man sled hårdt nok i det, ville man blive belønnet derefter. Det var en pointe, der endte op med invalidepensionen.

Min far lever endnu, mens den livsværdi, som jeg synes han har stået for, synes jeg også blev udtrykt da en af hans brødre, Marius Jensen, blev begravet ved Rødding Kirke i januar 2003. En af Marius´s gamle naboer udtrykte det derved at han mente, at Marius havde det motto i livet, at: "Man skal gøre nytte."